Nyt rammeværk med vægt på mennesker, mission og et varigt aftryk

Som fælles fokuspunkter og pejlemærker for hele Frelsens Hær har general Lyndon Buckingham i dag lanceret et internationalt rammeværk. Her bliver kernebegreberne people, mission, legacy fremoverpå en særlig måde centrale for Frelsens Hærs virke og udvikling.

Klik på billedet og læs mere om rammeværket.

Med dette fokus på mennesker, mission og Frelsens Hærs varige aftryk, anviser Frelsens Hærs verdensleder, general Lyndon Buckingham både en retning for de prioriteringer og strategier, der udvikles i de enkelte territorier og på lokalt plan.

Der er med andre ord ikke tale om en ny global strategi, men en overordnet ramme, som sikrer fælles fodslag i de territoriale og lokale planer og prioriteringer.

Dette fælles fodslag forudsætter et personligt engagement og ejerskab, hvilket understreges i en kort video, hvor generalen sætter ord på tankerne bag dagens lancering. Videoen vil senere blive fulgt op af yderligere materiale om den globale rammeplan.

Videoen kan ses herunder, ligesom budskabet her er gengivet i en dansk oversættelse:

General Lyndon Buckingham:

Nåde og fred til jer alle!

Allerførst vil jeg gerne takke jer alle for jeres bidrag til livet og tjenesten i Frelsens Hær, der hvor I befinder jer. Dette tager vi ikke for givet, og vi er taknemmelige for jeres indsats.

Det er med begejstring, at jeg netop har lanceret en global strategisk rammeplan. En rammeplan, der sætter retningen for Frelsens Hærs fremtidige mission og tjeneste. Den skal således udpege vores retning – og vort ønske er, at alle bliver involveret.

En af de ting, jeg elsker ved rammeplanen, er, at man i ethvert lokalt center og korps kan engagere sig såvel som på territorialt plan.

Vi ønsker alle at være en del af en voksende hær, og vi ønsker alle at være en del af en bestående hær.

Vi har derfor koncerteret os om at indkredse en strategi, der på alle niveauer af Frelsens Hær vil gøre det muligt for os at målrette kursen for vores mission.

Jeg har formuleret nøgleordene, people, mission, legacy (mennesker, mission og Frelsens Hærs varige aftryk), der tilsammen udtrykker essensen i rammeværket:

  • Mennesker: At drage omsorg for mennesker og sikre, at de forstår vores mission og hvordan de kan bidrage til den ved at gøre deres del.
  • Mission: At vi er tydelige om, hvorfor Frelsens Hær findes, og hvad det er, vi forsøger at gøre i verden.
  • Varigt aftryk: At sikre, at vort bidrag efterlader en bedre version af Frelsens Hær rundt om på jorden end i dag.

Vi har brug for din hjælp, din involvering og dit engagement. Tak for alt, hvad du gør i dit lokalområde. Gud velsigne dig.

Det er muligt at læse mere om det globale rammeværk ved at klikke her eller på billedet ovenfor til højre.

Se videoen med Frelsens Hærs verdensleder her:
Scroll to Top