En lederkonference i Helsingborg den 20.-22. oktober med fokus på ’at gøre alle folkeslag til Jesu disciple’ blev udbytterig for deltagere på begge sider af Øresund.
Fra konferencecentret Sundsgården syd for Helsingborg kunne aktive officerer og korpsledere fra Danmark og Grønland således på én gang nyde en flot udsigt i efterårssol til den danske side af Øresund og et opmuntrende udsyn til nu- og fremtidens Frelsens Hær på den svenske side.
En bred horisont, der gav stof til eftertanke og ny inspiration til indsatsen på hjemmefronten fra positive svenske erfaringer med korps- og missiononalt arbejde i nutidige udtryksformer.
Store forskelle og mange lighedstræk
Med fem divisioner og 82 korps er Frelsens Hær ’hinsidan’ noget større end her i landet. Alligevel er mange af dens udfordringer de samme, ligesom de to nabolande kulturelt og samfundsmæssigt har mange lighedstræk.
Samværet og samhørigheden på tværs af sundet var således i sig selv givende for deltagerne, ligesom nye og utraditionelle initiativer i Frälsningsarmén åbenhjertigt blev delt med gæsterne fra Frelsens Hær.
Netop denne symbiose var også baggrunden for, at årets konference var henlagt til Sverige. Fordelen ved den naturskønne skånske lokation var endvidere, at alle omkostninger blev dækket af Ejnar Rasmussens Rejsefond.
Fokus på discipelskab – ikke medlemskab
Et af konferencens primære mål var således at søge inspiration fra nye indsatser, der har vist sig vellykkede og har skabt ny vækst hos Frelsens Hær i Sverige. Ikke som færdige løsninger, der blot kan kopieres, men som opmuntrende eksempler på ’en proces mod forandring’, som territorialleder for Frelsens Hær i Sverige og Letland, oberst Bo Jeppsson udtrykte det.
Med strategi- og visionsplanen ’Välkommen hem – Livet med Jesus’ har Frelsens Hær i Sverige blandt andet ændret sit sigtepunkt, så dens fokus ikke primært er at hverve medlemmer men at ’at vinde disciple’. Man sondrer således heller ikke længere mellem ’civile medlemmer’ og ’soldater’, men omtaler alle tilknyttede som ’medlemmer’ – hvor et slutmål dog stadig er soldaterskab.
Nytænkning og pionertjeneste
Dette primære fokus på discipelskab er i en række sammenhænge i det svenske territorium yderligere koblet til progressive prioriteringer, nytænkning og pionertjeneste, hvilket en række svenske pionerofficerer på konferencen gav et informativt indblik i.
Med udviklingskoordinator for pionerarbejde i Frelsens Hær i Sverige, kaptajn Mark Cotterill, i front gav korpslederne i henholdsvis Helsingborg og Halmstad, Hanna Mingay og kaptajn Johanna Samuelsson således indsigt i nye udtryksformer, som har udviklet og forvandlet tidligere traditionelle korps til relevante og blomstrende fællesskaber. I tillæg til dette fortalte løjtnant Amir Moghadam, der har rødder i Iran, levende om sit virke blandt muslimer i Gøteborg.
Hele verden kommer til os
Sidstnævnte delte ligeledes sit personlige vidnesbyrd om sin vej fra islam til kristentro i hjemlandet – og i forlængelse af dette – om sin vej til Sverige og kald til officerstjeneste i Frelsens Hær.
”Som barn i Teheran drømte jeg om at blive hyrde. I dag er jeg blevet hyrde for muslimer, der længes efter Gud,” lød det blandt andet fra Amir Mghadam, der som én ud af i alt tre korpsledere i Gøteborg har et særligt ansvar for det sociale arbejde.
Hans opfordring til danske kolleger, som også arbejder blandt nydanskere med muslimsk baggrund, var blandt andet at vægte venskabelige relationer og gennem gensidig respekt bane vej for, at tillid og gudstro kan vokse frem.
Mark Cotterill supplerede ved at understrege den realitet, at såvel Sverige som Danmark i dag er mangfoldige samfund med borgere fra fjerne himmelstrøg, hvilket har udvidet vores missionsmark. ”Vi lever i en tid, hvor hele verden kommer til os,” konstaterede han med indbygget opfordring til at have et styrket fokus på det missionale aspekt i arbejdet.
Menighedsliv i mikroforsamlinger
Samme tilgang blev betonet af Hanna Mingay, der sammen med et lederteam af yngre officerer har udviklet et korpskoncept i Helsingborg, hvor menighedslivet primært udfoldes i mikroforsamlinger, der appellerer til forskellige målgrupper.
”Mikroforsamlinger er en fleksibel forsamlingsform, som kan se meget forskellig ud. Der er tale om små fællesskaber, som er missionale, relationelle og kontekstuelle,” forklarede hun og beskrev mikroforsamlinger som ’soul-hikere’, der mødes i naturen, ’pub-forsamlingen’, der går på pub og ’agape-forsamlingen’, der blandt andet henvender sig til indvandrermiljøer.
”Vi lægger vægt på, at disciple vinder disciple, og betragter det, der sker i mikroforsamlingerne som gudstjeneste,” påpegede hun og tilføjede, at alle korpsets mikroforsamlinger en gang om måneden samles til fællesgudstjeneste.
Velkommen hjem til Jesus
Det relationsbaserede er ligeledes en grundpille i Halmstad korps, der fra at være stagneret med blot en halvsnes medlemmer for få år siden, i dag er forvandlet til et voksende fællesskab, som tiltrækker familier, børn og unge. Stilen er nutidig, utraditionel og uformel med stærk vægt på tidssvarende musik og lovsang.
”Det bobler og koger,” lød beskrivelsen fra Johanna Samuelsson, der sammen med sin mand, Emil, står i spidsen for et pionérarbejde, hvor det familiære fokus forenes med et budskab om et livsforvandlende møde med Jesus. Flere konkrete eksempler på radikalt forvandlede liv gav ordene yderligere vægt.
”Vi er et levende fællesskab og byder velkommen hjem til livet med Jesus,” fremholdt den livfulde korpsleder og tilføjede, at man hver gang nye medlemmer optages i fællesskabet, spiller Sister Sledge-hittet ’We are family’.
Vækstbetingelser for en frugtbar tjeneste
Foruden inspiration fra Frelsens Hær i broderlandet, var information, vidensdeling og erfaringsudveksling fra det danske territorium ligeledes en vigtig del af programmet, ligesom åndeligt fællesskab og forbøn var centralt under hele konferencen.
Et særligt budskab om at ’tænke organisk’ og skabe gode vækstbetingelser for Guds rige blev på forskellige måder betonet gennem konferencens samlinger. En tilgang, der kan forudsætte mod og vilje til nødvendig omstilling og prioritering.
At nytænkning kan indebære opgør med praksisser og prioriteringer, som har haft deres tid, blev således opsummeret i enkel og klar tale af korpslederen i Halmstad med følgende replik: ”Nogle ting må man give en værdig ’begravelse’, mens man i stedet må ’ånde på det’, der kan gro.”
Se flere snapshots fra konferencen herunder:
