Kompas – mennesker, mission og arv – temaet for årets festival
Det endelige program for festival 2025 under temaet Kompas er næsten på plads. Vi ser frem til at Frelsens Hærs internationale ledere General Lyndon Buckingham og Kommandør Bronwyn Buckingham er festivalens gæstetalere sammen med Major Chris Mulryne, som er parrets nærmeste medarbejder på det internationale hovedkvarter.

I lørdagens program er der fokus på festival og fællesskab med både indendørs samlinger, markedsplads med musik v. Valby Musikkorps og boder for hele familien, seminar og tid til hygge for børn og voksne.
I søndagens program er der fokus på Gudstjeneste. Dagen indledes med bønnefestival 9.30-10 og så samles vi 10.30 og kl. 15.00. Ca. 14.15 Spiller Templets musikkorps på pladsen ved musikhuset. I hele weekenden vil der også være tid til refleksion og stilhed i bønnerum. Søndag vil der være børnekirke og aktiviteter for børnene i en bygning ved siden af musikhuset.
Alle korps i Danmark har fået tilsendt oplysninger om praktiske detaljer omkring weekenden.
I det lokale korps kan du tilmelde og betale (50. kr. pr. voksen og 20 kr. pr. barn) for frokost lørdag og eventuelt bestille en ”picnic pose” til hjemrejsen, hvis du kun kan komme lørdag.
Korpsene har også detaljer om forslag til overnatning i Slagelse, Sorø og Korsør.
Slagelse musikhus ligger tæt ved Slagelse station og der er gode parkeringsmuligheder i nærheden.
Følg med her for flere oplysninger efter påske.
Velkommen til Slagelse – vi ses ?


