Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder det caribiske territorium.
Bønnefokus 29. september – 5. oktober 2025
Det caribiske territorium
Territorialledere: Kommandørerne Emmanuel og Edeline Supre
Bønneemner:
Tak til Gud:
- for den vellykkede konference, Future Officers’ Fellowship, der blev afholdt på officersskolen den 8. – 12. juli 2025. Femten unge fra syv af territoriets seksten lande har hengivet sig til officerskaldet – og til at påbegynde officersuddannelsen i de kommende år.
- for den udbytterige onlinekonference for ungdomssergentmajorer og ungdomsledere, der fandt sted den 26. maj 2025 – og som vi glæder os over.
- for det virkningsfulde Caribbean Music Institute (CARIMI), der blev afholdt i Kingston på Jamaica den 8. – 18. august 2025 – og som samlede musikanter fra otte caribiske nationer.
Bøn til Gud:
- for et stærk, trofast lokalt lederskab, samt at unge i Caribien – særligt i de engelsk- og hollandsktalende områder – må respondere positivt på Guds kald til fuldtidstjeneste.
- om at salvationister i alle de caribiske lande må være frimodige i evangelisation – og på den måde medvirke til, at Frelsens Hærs virke udbredes til nye områder.
- for, at arbejdet i Caribien må bære frugt, særligt i forbindelse med evangelisationsfremstød, friluftsmøder, besøgstjeneste og andre sjælevindende tiltag.
- for, at soldaterne må støtte op om givertjenesten både økonomisk og praktisk, idet vi søger Guds velsignelse til at udvikle et bæredygtigt territorium.
- for, at officererne må blive ledt af Helligånden og leve med integritet og åbenhed som trofaste forvaltere.
- for, at Gud må give det territoriale lederskab visdom og dømmekraft i alle beslutninger, således at de leder med klarhed, retfærdighed og medfølelse.

