Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Canada og Bermuda territorium.
Bønnefokus 25. – 31. august 2025
Canada og Bermuda territorium
Territorialledere: Kommandørerne Lee og Deborah Graves
Bønneemner:
- Bed for vore nyligt ordinerede og udnævnte løjtnanter fra kadetsessionen Champions of the Mission, idet de nu tager hul på deres ’rejse’ som officerer – at de fuldt ud må støtte sig til Jesus og finde tilfredshed og glæde på deres færd.
- Bed om, at flere mænd og kvinder må respondere på kaldet til officerstjeneste med hengivne hjerter og mod.
- Bed om, at vore ledere i hele territoriet må blive åndeligt styrket til at kunne lede med hellig iver og med fokus på prioriteterne i Guds mission.
- Bed om, at Helligånden vil velsigne vor bestræbelse på at være disciple og vort virke med at evangelisere rundt om i territoriet.
- Bed om, at vore folk må få et dybere fokus og forståelse af hellighed samt udleve dette kald til helligt liv med en kærlig overgivelse og forpligtelse til Gud.
- Bed om, at forkyndelsen på vore sommerlejre må vise sig frugtbar for Guds rige.
- Bed om, at de frø, der sås gennem et forestående Alpha-kursus på det territoriale hovedkvarter, må slå rod, vokse og give høst for Guds rige.
- Bed om, at Guds Ånd fortsat vil vejlede og føre os fremad med visdom, vision og mod til at være centreret om Kristus og fokuseret på andre i henhold til vores territoriale strategi for 2025 – 2026.

