Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Storbritannien og Irland territorium.

Bønnefokus 1. – 7. september 2025
Storbritannien og Irland territorium
Territorialledere: Kommandørerne Paul og Jenine Main 

Bønneemner:

  • Modigt discipelskab: Bed om, at salvationister i hele Storbritannien og Irland må leve frimodigt for Kristus og afspejle hans kærlighed i deres lokalsamfund. Vi takker Gud for bekræftelser på, at hans Ånd giver sine disciple i Frelsens Hær kraft til at træde frem og skille sig ud på mange forskellige måder, hvilket fører til en dybere personlig tro, ligesom ikke-troende begynder at udforske kristen spiritualitet. 
  • Profetisk stemme: Bed om, at Frelsens Hærs stemme må blive hørt hos myndigheder og i medierne, og at den offentlige diskurs altid må være forankret i Kristi barmhjertighed. 
  • Marginaliserede og udstødte: Bed Gud hjælpe os til fortsat at være et sted præget af radikal gæstfrihed, inklusion og forvandling.
  • Børn og unge: Bed for de unge i vore korps – at de fortsat må møde Jesus og vokse i deres tro. Bed Gud om at oprejse passionerede ungdomsledere samt sørge for de nødvendige ressourcer for et levende og blomsterne børnearbejde. Vi takker Gud for de mange unge, der i sommerens løb har deltaget i sommerlejre, ligesom vi er taknemmelige for de engagerede medarbejdere. Det er vor bøn, at Gud må have styrket deres tro, og at de fortsat må vokse i deres discipelskab.  
  • Udvikling af ledere: Bed for udviklingen af åndeligt modne, tjenende ledere på alle niveauer i Frelsens Hær. Vi takker Gud for 12 kadetter, der påbegynder officersuddannelsen i år, og vi beder til, at flere fortsat må respondere på Guds kald til alt, hvad han kalder dem til.
Scroll to Top