Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Japan Territorium.
Bønnefokus 22. – 28. juli 2024
Japan Territorium
Territorialledere: Obersterne Stephen og Wendy Morris
Bønneemner:
Tak til Gud:
- for en vellykket lancering af 525-kampagnen ’Together We Enter the Gates of The Lord’, et territorialt bønneinitiativ, suppleret med en vejledende andagtsbog. Vi har tro for fem kadetter i 2025!
Japan territorium:
- Det territoriale tema for 2024 er ’Fra generation til generation’ med afsæt i Salme 145, 4-5. Bed om, at den åndelige arv fra tidligere generationer af salvationister fortsat må danne grundlag for det, der på kreativ og innovativ vis udtrykkes til fremtidige generationer.
- Bed for the Executive Officers’ Councils. Et råd, hvis første møde blev afholdt i juni i år og vil blive fulgt op af et nyt møde i oktober. Bed for det territoriale ledelsesteam, idet de leder og faciliterer disse vigtige drøftelser.
- Bed for alle korps og sociale centre i territoriet. Bed for alle missionsudtryksformer og for dets ledere og teams. Bed også for målgrupperne for deres tjeneste.
Salvation Army Emergency Services (SAES)
- Bed for de SAES-teams, der har kommet de lokale kirker til undsætning og betjent lokalsamfundet på Noto-halvøen efter et jordskælv den 1. januar i år.
- Bed for teamlederne og de frivillige, når de på denne måde yder nødhjælp, og bed om, at kontakten mellem lokale kirker og lokalsamfund fortsat må vokse og uddybes.
Obihiro korps (Hokkaido division)
Løjtnanterne Kiyoshi og Mitsuyo Higuchi (korpsofficerer)
- Bed om, at forældre og børn, der lever i isolerede områder eller har bekymrede i forbindelse med opfostring af deres børn, må gøre brug af Obihiro korps tilbud om ’Familie-sang’, og at de gennem denne vigtige tjeneste må møde Guds kærlighed.
- Bed om, at Obihiro Corps må være i stand til at påbegynde yderligere indsatser i lokalsamfundet.
Officersskolen
Major Daniel Templeman Twells (rektor)
- Bed om en positiv respons på 525-kampagnen (maj 2024 – marts 2025), at mennesker må respondere på Guds kald i deres liv og søge optagelse på officersuddannelsen i 2025.
- Bed for officersskolens medarbejdere, idet de forbereder sig i tro på at modtage kadetter til uddannelse. Bed også om, at de må udvikle nye måder at formidle teologisk kundskab og åndeligt liv og udvikling for alle i territoriet i de kommende år.
Tak for jeres bøn for Japan-territoriet!

