Ny aspirant antaget til officersskolen i 2025

Når et nyt hold kadetter næste år påbegynder uddannelsen til officer i Frelsens Hær i Norge, vil en af dem være den danske sergent Louise Mortensen.

Antagelsen af Louise Mortensen blev i går markeret under gudstjenesten i Templet. Her flankeres den nye aspirant af oberstløjtnant Kjersti Risan, der er Frelsens Hærs sekretær for lederudvikling og major Hanne Wahl, der er henholdsvis korpsleder i Templet og aspirantsekretær.

Antagelsen af Louise Mortensen blev i går markeret under gudstjenesten i Templet, hvor hun siden 1. august i år har haft ordre som korpsassistent, ligesom hun fra samme dato har været konsulent for social retfærdig på Frelsens Hærs hovedkvarter. Begge disse ansvar er uændrede trods det nye fremtidsperspektiv.

Før sit nuværende virkefelt var Louise Mortensen i to år stationeret i en tilsvarende funktion i Sønderborg korps. Et korps, hun som en del af pioner-teamet tilbage i 2013 selv var med til at lægge grunden til. Siden har hun høstet nyttige erfaringer både jobmæssigt, kirkeligt og som medarbejder i korps som Esbjerg, Aarhus og Randers.

Sergent – og nu også aspirant – Louise Mortensen er 36 år og uddannet pædagog, ligesom hun med i bagagen har et ophold på Acts Academy i Kolding, hvor hun fulgte lederskabslinjen.

Hendes vej til officersskolen afspejles meget passende i navnet på sessionsnavnet for næste års kadetter, nemlig Proclaimers of Transformation.

Må Gud velsigne den nye aspirant.

Scroll to Top