December er ekstra mørk i år – vær med til at tænde håb og lys i mørket.

December er som bekendt den mørkeste måned i kalenderen. Men i år melder TV2 Vejret om en december, der i den første tredjedel har vist sig fra en endnu mørkere side. Foreløbigt har solskinstimerne således begrænset sig til blot 3,7 – hvor normalgennemsnittet er 43 timers solskin.
Metrologerne fra TV2 spår dog om lidt lysere tider frem mod jul.
Også i Frelsens Hær er der rundt omkring i landet fokus på såvel de dystre som de håbefulde ’prognoser’ for den kommende jul.
For økonomisk udsatte familier, bliver mørket således i disse dage konkret brudt af Frelsens Hærs indsats for at sprede juleglæde. Et lyspunkt, der i mange hjem er helt afgørende for, om der kan sættes julemad på bordet og lægge gaver under træet.
Hvis man befinder sig i København, vil man de seneste dage have bemærket, at lyset også helt konkret bliver brudt af dekorative ’lysinstallationer’ fra byens tage, såkaldte LED-skærme, der udover at skabe julestemning i vintermørket, opfordrer til at bidrage personligt med lys og varme til andre.
December er ekstra mørk i år. Vær med til at tænde håb og lys i mørket. Det kan gøres ved at betænke Frelsens Hærs julehjælp med et beløb på www.julebidrag.dk


