Udover palmegrene kunne Valby korps i søndags også vifte med Frelsens Hærs fane og farver. Palmesøndag valgte Freddy Nielsen nemlig efter ni år som civilt medlem at blive indviet som soldat i korpset.
Freddys første kontakt med Frelsens Hær skete i forbindelse med nogle juleaften-arrangementer i 2006 og 2008. Korpsets daværende leder, major Liv Rægevik-Slinn, inviterede ham til gudstjeneste igen første juledag, og derefter begyndte han at komme regelmæssigt i Valby korps.
I 2010 blev Freddy civilt medlem og derefter frivillig i Åbent Hus, hvor han har holdt andagt hver onsdag i mange år. Men så skete der noget i efteråret 2018.

Samtale med Jesus om fremtiden
Freddy fortalte under gudstjenesten, at han oplevede et kald til at blive soldat.
- Da jeg efter min pensionering som postbud gennem næsten 40 år, var flere timer hjemme i dagtimerne, fik Jesus og jeg nogle flere samtaler om fremtiden, og pludselig følte jeg kaldet til tjeneste som soldat i Frelsens Hær.
- Min tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Jeg deltager med tid og evner i tjeneste for Gud. Jeg er aktiv i korpset som frivillig i Åbent Hus, kollektør under gudstjenesterne og på gaden, samt forbønskæmper i onsdags-bønnegruppen i korpset.
Freddy afsluttede sit vidnesbyrd med en opfordring til forsamlingen:
- Så kære venner, det er vigtigt at huske at invitere folk til gudstjeneste, for se på mig. Der er kommet en ny soldat på grund det.

Se flere billeder fra soldaterindvielsen på Valby facebooksprofil ved at klikke her.