Nyt gårdmiljø giver ny plads til adspredelser og udfoldelser på Hørhuset

I fredags tog Frelsens Hærs herberg Hørhuset en spritny tagterrasse i brug. Åbningen af det lyse, indbydende gårdmiljø i tilknytning til herberget opholdsstue blev markeret med taler, sprøde brass-toner og lune pølser på grillen. Renoveringen af terrassen er sket med velvillig støtte fra OAK Foundation Denmark.

Ved indvielsen forklarede pædagog og kontaktperson på Hørhuset, Niels Boelskov, at bevillingen på 962.500,00 kroner fra OAK Foundation Denmark gjorde en stor forskel i beboernes dagligdag – og i den relationsskabende samtale mellem beboer og kontaktperson.

  • Relationsarbejdet er alfa og omega for et succesfyldt ophold på Hørhuset, forklarede han og fremhævede desuden gårdmiljøets øvrige funktioner som gode rammer for adspredelse fra hverdagen. Terrassen er således blevet benyttet til alt fra grillfester til dykning af blomster og tomater, indtil udfoldelserne af sikkerhedshensyn måtte indstilles.

Udsigt til forbedrede livsvilkår

Med renoveringen er der nu igen udsigt til forbedrede livsvilkår med højt til himlen og plads til oplevelser og aktiviteter.

Foruden nye terrassebrædder omfatter fornyelsen også nye vinduer og døre, blomsterkasser, havemøbler – og to nye grill, der blev taget i brug ved indvielsen.

En talstærk skare af beboere og medarbejdere,samt repræsentanter fra Frelsens Hærs hovedkvarter og OAK Foundation var mødt op ved dagens festlighed.

Se flere billeder på Hørhusets facebook-side ved at klikke her.

Scroll to Top