Ny bog fortæller om Frelsens Hærs afgørende år

Perioden fra Frelsens Hær i 1878 fik sit navn til iværksættelse af et omfattende socialt arbejde fra 1890, var afgørende for Hærens udformning og udbredelse. Det skildres i general John Larssons nye bog, Thirteen Astonishing Years That Shaped The Salvation Army – 1878-1890. En letlæselig bog med 36 korte kapitler. Velegnet til at have liggende på sit natbord.

Det er i år 130 år siden, William Booth udgav sine socialreformatoriske tanker i bogen In Darkest England and the Way Out. En bestseller, der formeldt indvarslede Frelsens Hærs kombination af evangelisk og socialt arbejde. Tretten år forinden havde hans bevægelse, Den Kristne Mission, taget navneforandring til Frelsens Hær.

I denne periode fra 1878 til 1890 blev Frelsens Hærs DNA formet. Det beskrives i en ny bog af general John Larsson, Thirteen Astonishing Years That Shaped The Salvation Army – 1878-1890.

En æra med tråde til nutiden

Bogen består af 36 korte kapitler om begivenheder og pionerer i Frelsens Hær, som på forskellige måder havde indflydelse på udformningen af Frelsens Hær. En missionsbevægelse, der på kort tid blev kendt for sin holistiske tilgang til evangeliet – og bredte sig fra London til hele England og videre ud i verden.

  • I løbet af de 13 år blev Frelsens Hærs tvefoldige mission fastlagt. Og ved hjælp af sit naturlige tilpasnings-DNA, har Hæren sikret, at dens dualistiske mission er blevet udført, lyder konklusionen i bogen, ligesom der trækkes tråde til nutidens Frelsens Hær:
  • Med en fortsat tilpasning til skiftende omstændigheder er det korpsbaserede arbejde blevet mere forskelligartet, hvilket også gælder gudstjenesteformer. Socialt arbejde er blevet mindre institutionsbaseret med åbenhed for at gøre noget af det mere korpsbaseret. Med en fortsat tilpasning er der ingen grænser for, hvad Hæren yderligere vil kunne udrette.

Thirteen Astonishing Years That Shaped The Salvation Army – 1878-1890 er på 160 sider og udgivet af Salvation Books. Pris £7.50. Bogen kan købes via Frelsens Hærs handelsafdeling i London, SP&S ved at klikke her.

Scroll to Top