Year Book 2020 er udkommet

Frelsens Hærs internationale årbog ’Year Book 2020’ er udkommet og rummer foruden et informativt indblik i Frelsens Hær virke på verdensplan en række artikler om aktuelle spørgsmål.

I Year Book 2020 finder man således opdaterede rapporter og statistiske oplysninger fra alle de 131 lande, Frelsens Hær arbejder. Et værdifuldt øjebliksbillede for enhver, der ønsker at være internationalt orienteret og opdateret om såvel den globale som nationale Frelsens Hær – og bevidst om helheden.

Læs blandt andet om vision, mission, ligestilling og nytænkning

Foruden oplysninger i form af tabeller og tal, indeholder årbogen også en række fyldige artikler om aktuelle tiltag. Heriblandt en artikel, hvor Frelsens Hærs verdensleder, general Brian Peddle, uddyber sin vision og sit kald til mission. En artikel af kommandør Eva Kleman om betydningen af ligestillingen mellem mænd og kvinder i Frelsens Hær. En artikel af kommandør Rosalie Peddle om Frelsens Hærs arbejde blandt kvinder, samt en snarlig nytænkning af dette virke. En artikel af oberstløjtnant Allen Satterlee om Frelsens Hærs respons på den humanitære krise ved grænsen mellem USA og Mexiko.

Alt i alt et vedkommende indhold, der forkorter afstanden fra Frelsens Hærs forgrenede verden til den hjemlige sammenhæng og styrker den globale enhed.

Year Book 2020 er på 368 sider og kan købes for £7.99 på Frelsens Hærs handelsafdeling i London, SP&S ved at klikke her.

Det er også muligt at købe Year Book som e-bog. Det kan ske via følgende links:

Amazon Kindle – ved at klikke her.
Kobo – ved at klikke her.

Scroll to Top