General Brian Peddle ønsker en hær med opsmøgede ærmer trods corona

I en videohilsen opfordrer Frelsens Hær verdensleder, general Brian Peddle, salvationister til at følge alle forskrifter, men samtidig være den bedste nabo nogensinde. ”Vi forstår behovet for social distance, men det skal ikke få os til at være asociale,” lyder det.

Generalens hilsenen er gengivet på dansk herunder, ligesom videoen er tilgængelig nederst:

“Det aktuelle budskab fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter, er, at salvationister følger råd og efterleve alle instrukser. Men oprethold samtidig kontakten til medmennesker i knibe, og fortsæt så vidt muligt med at gøre tjeneste i Guds navn.

Det er et privilegium at stå i spidsen for en hær, der forstår behovet for social distance, men også forstår, at det ikke skal få os til at være asociale.

Hver dag læser jeg beretninger om innovation og kreativitet, og jeg ser glimt af salvationister med opsmøgede ærmer. Der er tydeligvis tale om et fornyet kald til mission med vægt på, hvad det betyder at være kampklare nu.

” Mange af vore folk og dem vi tjener, er i forvejen nødlidende og hænger i en tynd tråd. De mister håbet og er bange. Tak til hver korps og center, der finder veje til at tjene og handle i denne tid.”

Jeg er ved Guds nåde disponeret med en indstilling, der ønsker at handle. Det tilskynder mig i forhold til globale og lokale tragedier, tab af liv, økonomiske trængsler, fødevaremangel og uretfærdighed.

Mange af vore folk og dem, vi tjener, er i forvejen nødlidende og hænger i en tynd tråd. De mister håbet og er bange. Tak til hvert korps og center, der finder veje til at tjene og handle i denne tid. Jeg har ofte brug udtrykket, at ’vi er sammen om dette’, men i dag ser det ud til at få en helt ny betydning.

Jeg arbejder hjemmefra i dag. Der er ingen transport. Jeg bruger internettet for at henvende mig til dig, bede sammen med dig og frydes over, at Gud fortsat er ved vor side. Må Gud velsigne Frelsens Hær.

Mange af jer kan ikke komme i kirke i denne uge. Alligevel opmuntrer jeg dig til at være kirke. Det er endog muligt, at det faktum at vi ikke kan gå til gudstjeneste, giver os et endnu større ansvar for at gøre tjeneste.

Lyt nøje til alle forskrifter. Men vær den bedste nabo nogensinde. Brug tid i bøn og lad folk vide, at du beder. Og ikke mindst, udnyt enhver gudgiven anledning. Frelsens Hær, optrap indsatsen, vis og formiddel Guds nåde. Og selvom vi må afstå fra fysisk kontakt, må der så alligevel være en guddommelig omfavnelse af Guds nåde.

Jeg opfordrer til, at du bakker op om dine ledere og beder for dem, mens de går i spidsen i et ukendt farvand. Ingen af os har oplevet en situation som denne før. Så må Gud velsigne dem. Jeg beder ligeledes jer salvationister om at være årvågne og få øje på Gud midt i al usikkerhed. Han er trofast, han er en Gud, vi kan søge tilflugt hos, og han er en Gud, der giver styrke.

Må Gud velsigne dig.”

Scroll to Top