De første genbrugsbutikker genåbner

Så er der godt nyt, for alle der kan lide at gøre et godt køb og støtte en god sag. Et udsnit af Frelsens Hærs genbrugsbutikker åbner forsigtigt op igen enten i dag eller på mandag.

Der er tale om genbrugsbutikker, hvor der er ansat personale, hvorimod man ikke vil møde frivillige, der aldersmæssigt befinder sig i risikogruppen for covid-19, i butikkerne.

Ligeledes vil der naturligvis være et stærkt fokus på god hygiejne, håndsprit, rengøring, afstand og eventuelle adgangsbegrænsninger – således at alle passer godt på hinanden.

Så tjek om din lokale genbrugsbutik har åbent (eventuelt via facebook) og få fornyet forårs- og sommergarderoben, havemøblerne og strandtasken. Måske allerede i dag.

I alt otte-ni genbrugsbutikker slår dørene op i dag eller på mandag.

Scroll to Top