I løbet af september 2020 lancerer Frelsens Hær sin officielle strategi mod moderne slaveri og menneskehandel, Fight for Freedom. Mens indsatsen for social retfærdighed altid har været væsentlig i Frelsens Hærs virke, gøres kampen mod moderne slaveri og menneskehandel nu til en global prioritet.
Lanceringen af Fight for Freedom vil finde sted virtuelt via sociale medier som facebook, knyttet til Frelsens Hærs Internationale Kommission for Social Retfærdighed (ISJC), Frelsens Hærs Internationale Hovedkvarter (IHK) og Frelsens Hærs internationale arbejde blandt kvinder.
Spred budskabet med #SAFightForFreedom
Hver dag i september vil inspirerende videoer, budskaber, redskaber og ressourcer blive formildet for at anspore og mobilisere den globale Frelsens Hær til at involvere sig i kampen for frihed – Fight for Freedom.
Både medlemmer, medarbejdere og venner af Frelsens Hær opmuntres til at følge disse sociale medier og bidrage til at dele indholdet under hashtagget #SAFightForFreedom.
Målet med strategien Fight for Freedom er at skabe, implementere og sikre en stærk og bæredygtigt indsats mod moderne slaveri og menneskehandel i hvert eneste territorium, command, region og lokalsamfund.
Otte indsatsområder
For at styrke indsatsen har man identificeret otte indsatsområder, der på engelsk alle begynder med bogstavet ’p’ – prayer, prevention, protection, partnerships, participation, policy, prosecution og proof – som på dansk kan oversættes til bøn, forebyggelse, beskyttelse, partnerskaber, politik, retshjælp og bevisførelse.
Arbejdet med disse ting vil blive koordineret og støttet af Frelsens Hærs Internationale Kommission for Social Retfærdighed i New York, USA.
Hver eneste officer, soldat, civile medlem, ansatte, frivillige og ven af Frelsens Hær spiller en afgørende rolle for at kunne tage dette opgør med moderne slaveri og menneskehandel. I løbet af september vil enhver af disse således få mulighed for at blive klædt på med redskaber og information til at yde sin personlige del i en både bedende og praktisk indsats.
Yderligere information om de enkelte indsatsområder, samt strategien Fight for Freedom i fuld længde kan findes på ISJC’s hjemmeside, hvor der også findes et video-interview med general Brian og kommandør Rosalie Peddle – siden findes ved at klikke her.