Ny soldat i Vejle: ”Gud har givet mig et hjem”

I påsken havde Vejle korps glæden af at indvie en ny soldat. Indvielsen blev foretaget af Danmark og Grønlands territorialleder, oberstløjtnant Christina Jeppsson, som også var gæstetaler på dagen.  

Kristine Kinga Rasmussen trådte først ind i korpset i februar 2020 som frivillig i Foodbank. Hun blev hurtigt grebet af Frelsens Hærs mission i byen – og blev involveret i resten af korpsets aktiviteter og fællesskab ved blandt andet at deltage i gudstjenester, tirsdagsklubben, ligesom hun har været med til at starte en sproggruppe for udenlandske borgere i Vejle. 

”Gud har givet mig et hjem. Her har jeg fundet en ny familie, en ny glæde og kærlighed,” lød hendes vidnesbyrd ved indvielsen.

Efter planen skulle Kristine være blevet indviet i slutningen af januar, men grundet Corona blev dette udskudt. Glæden var derfor stor da forsamlingen endeligt fik lov til at byde den smilende og uniformerede soldat officielt velkommen.

“Indvielsen foregik påskesøndag, et symbol på den nye begyndelse og det nye liv, vi kan få igennem den genopståede Kristus,” lyder sejrsmeldingen fra korpslederen, løjtnant Joséphine Münch.  

Scroll to Top