Tyve opbyggelige samtaler gange fire

Håbet er, at disse oplæg til samtale ’ikke må køre fast i abstrakt tænkning’ men ’være en hjælp til personlig refleksion eller gruppediskussion’, lyder det blandt andet i indledningen til en ny bog, A Belt of Linen – Twenty Talks on the Old Testament.

General Shaw Clifton (p).

Et håb, der til fulde indfries på de 90 sider, hvor indholdet er baseret på elleve bøger i Det Gamle Testamente.

A Belt of Linen udkom i april i år og er den fjerde i en bogserie med titlen ’Twenty talks…’ I slutningen af 2020 udkom de tre førte, henholdsvis The Brilliant Fool. Twenty Talks on the Gospels, Unmaking Enemies. Twenty Talks on Paul’s Epistle to the Romans og Is God smiling? Twenty Talks on the Psalms.

Forfatteren til bøgerne er Frelsens Hærs tidligere verdensleder, general Shaw Clifton (p), som på denne måde faciliterer i alt 80 samtaler. En konversation, der kan fortsættes i såvel den personlige andagt som i gruppesamtaler. Af samme grund afsluttes hvert kapitel med spørgsmål til refleksion.

En målsætning med udgivelserne er endvidere, at ordet må føre til handling. Titlen på den seneste bog, A Belt of Linen, refererer således til en lydighedshandling af profeten Jeremias, der efter Guds instruktion benyttede et bælte af hørlinned i sin formaning og forkyndelse. En beretning, der naturligvis også er at finde iblandt bogens tyve samtaleoplæg.

Frelsens Hærs handelsafdeling har et lille parti af bogserien til salg, men sælger kun som hele sæt (altså fire bøger samlet). Prisen pr. sæt er 150 kroner ekskl. forsendelse og gælder, så længe lager haves.

Bøgerne kan naturligvis også købes stykvis via Frelsens Hærs handelsafdeling i London, SP&S ved at klikke her, ligesom den kan købes via Amazon ved at klikke her.

Bogindeks:

  • The Brilliant Fool. Twenty Talks on the Gospels (82 sider)
  • Unmaking Enemies. Twenty Talks on Paul’s Epistle to the Romans (91 sider)
  • Is God smiling? Twenty Talks on the Psalms (89 sider)
  • A Belt of Linen – Twenty Talks on the Old Testament (90 sider)
  • Pris pr. stk. 5£
  • Forfatter: General Shaw Clifton
  • Forlag: Salvation Books.
Scroll til toppen