Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier/commands. Denne uges bøn gælder Rusland command.

Bønnefokus 1. – 7. november 2021
RUSLAND COMMAND
Commandleder: Oberstløjtnant Alexander Kharkov

Bønneemner:

  • I slutningen af oktober fejrede vi Frelsens Hærs 30-års jubilæum i Rusland. Vi takker Gud for hans trofasthed og giver ham al æren for den forandring, der er sket i menneskers liv gennem salvationisters tjeneste i Rusland.
  • Bed om åndelig fornyelse for officerer og soldater.
  • Bed for gennemførelsen af vores missionsstrategi 2025, for udviklingen af tjenesten og for New Horizons (nye åbninger i Rusland).
  • Bed om nye måder for virkningsfuld tjeneste blandt børn og unge.
  • Bed om, at mennesker må få mod til at besvare Guds kald liv til at blive officerer.
  • Bed for Frelsens Hærs virke under nye forhold, at vi på trods af udfordringer må kunne drage fordel af de nye muligheder, der gives os i disse usædvanlige tider.
Glimt fra 30-års jubilæumskongres i Rusland

Frelsens Hær i Rusland har i denne weekend fejret 30. året for sit virke i landet. Et arbejde, der gennem historien også har solide danske aftryk.

Frelsens Hær blev således oprindeligt åbnet i Rusland i 1910 af de danske officerer, obersterne Jens og Agnes Povlsen. Arbejdet sluttede imidlertid efter et langt tilløb og en række turbulente og revolutionære år, da Frelsens Hær i 1923 blev forbudt i Rusland.

Efter Den Kolde krigs ophør gjorde Frelsens Hær i 1991 comeback i Rusland og blev et officielt command i 1992. Fem år senere i 1997, fik de danske officerer, kommandørerne Carl og Gudrun Lydholm, ordre til at være en del af ledelsen i det store østeuropæiske land, hvilket blandt andet gav mulighed for et besøg af Valby Musikkorps i Moskva ved kongressen i 1999.

Samme år plantede Frelsens Hær fra Rusland for første gang fanen i Rumænien, der sammen med lande som Ukraine, Georgien og Moldova fra 2005 kom til at udgøre Østeuropa territorium.

Siden 2015 har Rusland imidlertid været et selvstændigt command og arbejder i dag i 14 byer rundt om i landet.

Kig forbi Frelsens Hærs i Ruslands Facebook-profil for at se glimt fra de seneste dages 30-års jubilæum ved at klikke her.

Det er desuden muligt at se flotte fotos fra 30-års fejringen ved at klikke her.

Scroll to Top