Nye civile medlemmer i Rønne

Søndag den 31. oktober havde Rønne korps glæden af at ønske Jette W. Jespersen, Birthe Mortensen og Kylle West velkommen som civile medlemmer i Frelsens Hær. 

De har alle gennem længere tid deltaget trofast i korpsets gudstjenester og arrangementer og har nu valgt officielt at gøre Frelsens Hær til deres kirkefamilie.

”Vi ønsker dem alle tre velkommen som medlemmer i Rønne korps og takker for alt, de allerede bidrager med i fællesskabet – og ønsker dem Guds velsignelse over fremtiden, lyder det fra korpslederen, major Eva Welander, der røber, at korpset i løbet af den næste måned forventer at optage yderligere to nye civile medlemmer.

Det er muligt at overvære Jette W. Jespersen, Birthe Mortensen og Kylle Wests medlemsoptagelse via korpsets Facebook-profil, hvor gudstjenesten i søndags blev livestreamet. Klik her.

Scroll to Top