Tænd lys for Ukraine

Torsdag den 24. marts klokken 19.30 deltager Frelsens Hær i arrangementet Tænd lys for Ukraine, der afholdes i Københavns Domkirke. Bag eventen står Danske Kirkers Råd og Natkirken i Vor Frue kirke.

Lystændingen finder sted på månedsdagen for den russiske invasion af Ukraine, som har sendt millioner af mennesker på flugt.

Ved lystændingen vil den ukrainske præst Fader Vasyl Tykhovych fra Den katolske Kirke i Danmark stå for aftenens refleksion over tragedien og lede en bøn for fred.

Desuden medvirker blandt andre generalsekretær i Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen, natkirkepræst Signe Berg samt sangerne Loulou Elise Holm og Kirstine Elise Pedersen.

Arrangementet er åbent for alle. Adressen er Nørregade 8, 1165 København.

Scroll to Top