Tirsdagens tema for Frelsens Hærs international lederkonference i Vancouver, Canada, var ’vore folk’, hvilket udmøntede sig i en granskning af Frelsens Hærs kadetuddannelse, betydningen af lederudvikling, medarbejdernes rolle i Frelsens Hærs mission samt ’pagtens’ betydningen.
I en filmatiseret præsentation rejste oberstløjtnant Bishow Samhika det grundlæggende spørgsmål, hvordan Frelsens Hær uddanner sine officerer med henblik på, at de bliver klædt på til global tjeneste. ”Hvordan sikrer vi, at officerer uddannes ensartet?” spurgte han.
Under oplægget blev, der peget på de politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, juridiske og miljømæssige faktorer, der kan berøre Frelsens Hær. ”De forandringer, der finder sted i verden i dag, skaber endnu større behov for Frelsens Hærs tjeneste. Derfor skal de officerer, vi uddanner, være fuldt rustet med færdigheder til at operere i den verden, fremholdt oberstløjtnant Samhika, der beskrev verden som ’kompleks’, hvilket forudsætter veluddannede officerer.
”Officerer har behov for færdigheder og viden om den verden, vi lever i… Kadetter skal både have et hjerte for Gud, være bevidste om menneskerettigheder og vide, hvordan de kan være kontekstuelt relevante,” sagde han og påpegede den udfordring, at mulighederne for uddannelse varierer i forskellige dele af verden. Derfor fremhævede han behovet for en fleksibel tilgang til uddannelse med øget brug af teknologi. Konkret foreslog han, at Hæren kunne overveje et koncept med ‘udvekslingskadetter’, der er indstillet på international tjeneste.
Oplægget blev drøftet i mindre grupper, hvor tre konkrete tre spørgsmål blev behandlet: Hvordan uddanner vi kadetter til global tjeneste? Hvordan sikrer vi en mere ligelig uddannelse? Hvad vil ledelsen gøre for at fremme kulturel integration?
Mellemledere
Efterfølgende satte oberstløjtnant Anne-Florence Tursi fokus på specifikke behov for mellemledere. Ud fra en antagelse om, at effektive ledere opbygger kapacitet i deres organisation for at sikre, at der er kontinuerlig vækst og innovation, er mellemledere afgørende. Det er dem, der er tættest på begivenhederne og har kapacitet til at udvikle sig til fremtidige ledere.
Mens det antages, at officerer skal kendetegnes af en gudfrygtig karakter, er der andre egenskaber (foruden færdigheder og kompetencer), der må anses som afgørende for fremtidige ledere: evnen til at tænke og handle systematisk, robusthed, gode kommunikationsevner, evnen til at udøve indflydelse, læringsfleksibilitet, selverkendelse og mod.
Igen blev emnet genstand for drøftelser i mindre grupper, hvor følgende spørgsmål blev diskuteret: Hvordan investerer vi ligeligt i potentielt kommende seniorledere? Hvilke risici og fordele er der forbundet med at have både territorialleder- og chefsekretær-poster besat med landsmænd? Hvilke mekanismer bør vi indføre for at sikre ansvarlighed og støtte?
Medarbejdere
I en analyse af medarbejderes rolle i Frelsens Hærs mission definerede oberstløjtnant Tursi tre grupperinger: de medarbejdere, der er salvationister, kristne medarbejdere og ‘velvillige mennesker’, der, selvom de ikke deler den kristne tro, sympatiserer med Frelsens Hærs mission og formål. Hæren ansætter desuden fagfolk i nogle funktioner, fordi disse forudsætter specialiserede færdigheder, eksempelvis i socialt arbejde, medicinsk praksis og inden for uddannelse.
”Vi må nøje overveje både muligheder og risici ved at ansætte mennesker, der ikke er medlemmer af vor kirke, eller som slet ikke er troende, især inden for følsomme områder,” sagde hun og udfordrede territoriallederne til at overveje den potentielle indvirkning, dette kan have på Frelsens Hærs mission.
“Efterhånden som Hæren er vokset ud over sin evne til at mønstre et åndeligt lederskab for alle sine kirkelige tjenester og sit sociale arbejde, bliver den nødt til at finde måder til at beskytte det, der er vigtigt, nemlig denne store bevægelses identitet, mission og spiritualitet. Men det bliver samtidig afgørende at finde måder, der sikrer, at alle, der arbejder sammen med vore officerer, føler et tilhørsforhold.”
Inden emnet blev drøftet af de delegerede, konkluderede hun følgende: “Medarbejdere har brug for den bedst mulige indsigt i Frelsens Hærs værdier, mens officerer skal have de bedste muligheder for at udvikle de egenskaber, der er nødvendige for at fastholde vor mission i centrum for alt, hvad vi gør.”
På de efterfølgende plenarmøder behandlede lederne en række spørgsmål såsom: Er der udnævnelser, der bør forbeholdes officerer? Hvordan har I det med situationer, hvor ‘skjoldet uden for bygningen’ er det eneste særpræg? Og hvordan kan vi give medarbejdere en følelse af at høre til uden at påvirke officerernes moral og devaluere deres pagts tjeneste?
Pagten
Dagens fjerde og sidste tema omhandlede Frelsens Hærs pagt. ”Pagten er en af de vigtigste teologiske ideer i Bibelen og er et ord, der rummer både et ’løfte’ og en ’forpligtelse’. Initieret af Gud indebærer hans del af løftet at drage omsorg for sit folk og beskytte dem, mens deres del er at tjene Guds særlige formål i menneskehedens historie,” erklærede oberstløjtnant Tursi.
Hendes konklusion løs således: “Mange er enige om, at uden de løfter, der underskrives af vore medlemmer og officerer, ville vi miste et væsentligt element i vor bevægelse. Pagten adskiller os fra andre kirker og er med til at holde os fokuserede på evangelisering, hellighed og tjeneste. Hvis vi ønsker at forblive tro mod vort kald som Frelsens Hær, er vi nødt til uden skam at fremme den pagts-livsstil, der vil fastholde os individuelt og kollektivt ‘på sporet’.”
De delegerede overvejede herefter yderligere en række spørgsmål, herunder: Hvilke skridt kan være med til at styrke forpligtelsen over for pagten som rodfæstet i en bibelsk forståelse? Og hvordan kan vi håndtere spændingsfeltet mellem tjeneste med og uden pagt?
Både disse og andre spørgsmål blev yderligere drøftet i ugens løb.
Rapporten her kan læses på engelsk på adressen sar.my/2022ICL Her er alle bulletiner fra den internationale lederkonference i Vancouver, Canada tilgængelige.