Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier/commands. Denne uges bøn gælder Indiens vestlige territorium.
Bønnefokus 24. – 30. oktober 2022
INDIENS VESTLIGE TERRITORIUM
Territorialledere: Obersterne Vanlalfela og Ropari
Bønneemner:
- Bed for territoriets børn og unges åndelige udvikling. Territoriet satser på at kunne stille forskellige ressourcer og materialer til rådighed for korpskadetundervisning, VBS (Vacation Bible School), forberedelser for juniorsoldater og søndagsskolelektioner
- Bed for korpsenes åndelige udvikling. Territoriet faciliterer undervisning på divisions- og korpsniveau med fokus på korpsråd og pastoralråd, således at disse vil fungere mere effektivt.
- Bed for åndelig udvikling på divisionsplan, idet de territoriale ledere planlægger at danne vækkelsesgrupper af soldater som kan virke blandt frivillige i håb om at lede nye ind i Guds rige.
- Bed for territoriets bæredygtighed og plan for større selvforsørgelse.
- Bed for opnåelse af de nødvendige tilladelser, der lokalt er påkrævet i forbindelse med julesang i bykomplekser, tårne og bygninger i Mumbai. Det vil i julemåneden gøre det muligt at formidle evangeliet og rejse midler til at hjælpe den lidende menneskehed.