Genantaget kaptajn i spidsen for Aarhus korps

Erik Petersen blev ved søndagens gudstjeneste i Aarhus genantaget som officer i Frelsens Hær.

Lovsangen løftede sig på en særlig måde ved søndagens gudstjeneste i Aarhus, og blandt sangstemmerne bemærkede man tydeligt Erik Petersens bløde og klangfulde røst:

’Du ønsker hele mit liv / mine tanker og ord / alt ligger åbent for dig. / Forny mit liv, giv mig lovsangsglæde, / så det handler om dig, handler om dig, Jesus…’

Genantaget som kaptajn

Kaptajn Kirsten Rasmussen bad for Erik Petersen forud for genantagelsen som officer i Frelsens Hær.

At ordene var personligt ment, blev kort efter bekræftet, da han i sit vidnesbyrd opridsede sin trosrejse siden opvæksten i Frelsens Hær i Faaborg. En kurvet rute, der via et virke for Frelsens Hær i Island frem til 1992 førte til officersskolen i Norge og herfra videre til officerstjeneste fra 1994 i henholdsvis Norge og Danmark, indtil officerskaldet, som han delte med sin kone Karina, for 15 år siden blev sat på standby.

”Men Gud har altid været med og har fulgt mig hele mit liv,” konkluderede den 53-årige mødeleder, der siden februar i år har været ansat som teammedarbejder i henholdsvis Randers og Aarhus korps – men som ved søndagens gudstjeneste var klar til at tage yderligere et skridt.

Med rang af kaptajn blev han således genantaget som officer i Frelsens Hær, ligesom han formelt fik ordre som korpsleder i Aarhus korps samt fortsat ansvar som teammedarbejder i Randers. Konkret betød det, at hans blå skulderstropper blev udskiftet med røde.

”Men selvom jeg nu har skiftet farve, har jeg ingen planer om at ændre mig ret meget,” lød det jovialt fra den nyudnævnte kaptajn.

Kaldet gælder alle

Med rang af kaptajn tiltrådte Erik Petersen formelt sin nye ansvar som korpsleder i Aarhus.

Det var Frelsens Hærs chefsekretær, major Joan Münch, der forestod såvel genantagelsen som indsættelsen som korpsleder, mens forsamlingen, bestående af især århusianere og randrusianere, sluttede op med både forbøn, håndklap og hilsner.

I sin prædiken betonede Joan Münch, at kaldet gælder alle troende. Et kald til at være sendebud, sådan som det skildres i adventstemaet i Esajas bog kapitel 52,7 (hverdagsdansk): ”Hvor bliver det skønt at høre sendebudet komme løbende hen over bjergene med det glædelige budskab om fred og frelse.”

”Dette er en beskrivelse af Johannes Døber – og os,” lød det fra chefsekretæren, der mindede om, at kaldet til at formidle frelse og være fredsstiftere ligeledes understreges af Jesus – og i tillæg til det, villighed til at gøre op med det, der måtte blokere for freden i ens eget liv.

Glimt fra sammenkomsten

Den højtidelige anledning blev efterfølgende fejret med servering af kaffe, kage og adventshygge. Se glimt fra begivenheden herunder.

Scroll to Top