Bøn for Nigeria

En tragisk trafikulykke har angiveligt kostet en række officerer livet i Nigeria. Den internationale Frelsens Hærs opfordres til at bede for territoriet og de berørte af ulykken.

Fra Frelsens Hærs internationale ledelse oplyses det, at der ifølge ubekræftede meldinger, var op mod 11 officerer og et barn involveret i den dødelig trafikulykke. Herudover blev andre passagerer såret og modtager nu behandling.

Frelsens Hærs stabschef og nyvalgte general, kommandør Lyndon Buckingham opfordrer til forbøn for de berørte og siger i en udtalelse:

”Dette er hjerteskærende nyheder. Officererne og deres chauffør var på vej hjem efter at have deltaget i officersmøder i Lagos. Vi beder den internationale Frelsens Hær stå sammen med os i bøn og udtrykke kærlighed og støtte. Lad os mindes dem, der er blevet forfremmet til herligheden og de efterladte, samt bede for de sårede, der modtager lægehjælp. Vi bærer dem i vore hjerter og i vore bønner.”

Scroll to Top