Frelsens Hær deltog i Konferencen for Europæiske Kirker

Syv salvationister deltog fra den 14. – 17. juni i den 16. generalforsamling i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK).

Her mødtes protestantiske, anglikanske og ortodokse kirker fra hele Europa i den estiske hovedstad, Tallinn til en samtale om kontinentets tilstand og om, hvordan kirkerne kan agere og navigere i den aktuelle situation. Det skete under overskriften ”Under God’s Blessing – Shaping the Future”.

Kirkernes rolle i et konfliktfyldt Europa

Den belarusiske menneskerettighedsforkæmper, Svietlana Tsikhanouskaya.

Programmet for den syvdage lange konference bestod blandt andet af workshops, bibelstudier, gudstjenester og kirkebesøg, hvis hovedfokus var kirkernes rolle i et konfliktfyldt Europa og omverden.

Blandt talerne var den tyske sociolog, Hartmut Rosa, tidligere ærkebiskop af Canterbury, Rowan Williams og den økumeniske patriark, Bartholomew, som blandt andet opmuntrede til at være opfindsomme og modige, lyttende fremfor kun talende og håbefulde fremfor kun optimistiske.

Samme tilgang havde også den belarusiske menneskerettighedsforkæmper, Svietlana Tsikhanouskaya, der indledte generalforsamlingen med en opfordring til forbøn for mennesker i hendes hjemland samt Ukraine og til at hæve kirkernes stemmer for ’sand fred, sandt broderskab og ægte kærlighed’.

Åbningsdagen sluttede med en gudstjeneste i St. John’s Church, hvor den europæiske sekretær for økumeniske relationer, danske kommandør Vibeke Krommenhoek prædikede.

Den europæiske sekretær for økumeniske relationer, danske kommandør Vibeke Krommenhoek.

Frelsens Hærs delegation

Delegationen fra Frelsens Hær bestod endvidere af Kommandør Jane Paone, der er international sekretær for økumeniske relationer, oberstløjtnant Jonathan Roberts, der er territorial økumenisk sekretær i det britiske og irske territorium (UKI), major Victoria Lalac, der er programsekretær i Østeuropas territorium. I tillæg til disse deltog også tre salvationister fra UKI-territorium i konferencen, Amy Bayliss-Fox fra Cannock, Hannah Carr fra Norwich Citadel og Bethany Gibson, sidstnævnte som Online Content Editor fra IHK.

I alt deltog mere end 300 repræsentanter for 116 kirkesamfund, økumeniske råd og organisationer fra hele Europa i generalforsamlingen.

Kærlighed er det passende svar til verden

Netop enheden på tværs af kirkeskel fremhævede kommandør Paone, da hun med et citat fra den tidligere ærkebiskop af Canterbury, Rowan Williams opsummerede udbyttet af den økumeniske sammenkomst:

”Et enkelt citat forbliver i mit sind fra tidligere ærkebiskop af Canterbury Rowan Williams hovedtale: ’Kærlighed er det passende svar til den verden, vi befinder os i.’ Vi kan diskutere og have mange forskellige ideer om europæiske og globale spørgsmål, men dybest set vil det have den største virkning at engagere sig om i fællesskab at udleve Kristi kærlighed til verden, sagde hun.

Foruden KEK-generalforsamlingen deltog delegationen fra Frelsens Hær også i søndagsgudstjenesten i Kopli korps i Tallinn. Oberstløjtnant Roberts fra UKI-territoriet aflagde her vidnesbyrd, mens kommandør Krommenhoek var prædikant.

Scroll to Top