Yderligere forstærkning i Frederikshavn

I tillæg til denne uges melding om vokseværk i Frelsens Hær i Frederikshavn oplyser korpset, at sommeren har budt på yderligere tilgang af nye medlemmer i korpsfamilien.

Her ses de fire seneste civile medlemmer i Frederikshavn sammen med kaptajn Anja Adjoh (Foto: Tom Lundsbak Kristensen).

Kort før sommerferien blev Frans Kursch-Hansen således optaget som civilt medlem. Frans er en dygtig musiker på både klaver og guitar og har ofte været til glæde med musikalsk assistance i korpset. 

I forbindelse med musikcafeens opstart efter sommerferien blev ligeledes Miyoko Sørensen optaget som civilt medlem. Miyoko, som er fra Japan og gift med Svend, har også været en del af korpset længe og er en dygtig guitarspiller.

”Vi er taknemlige for disse to kære menneskers indtræden i korpset og de ressourcer, de bringer med sig i form af musik og deres stærke tro på Jesus,” lyder det fra en glad korpsleder, kaptajn Anja Adjoh.

Scroll to Top