Næstekærlig faste – dag 9: Udtryk påskønnelse

I fastetiden gives her en daglig udfordring til, hvordan man fra askeonsdag til påskedag kan ’faste’ fra sit personlige forbrug af tv, søde sager eller sociale medier mod til gengæld at vægte venlige handlinger, kvalitetstid og støtte til andre.

Sammen med et skriftsted fra Bibelen til refleksion bringes en konkret opfordring til efterfølgelse.

Opfordringen i dag, fredag den 23. februar lyder således: Udtryk påskønnelse!

  • Skriftsted: 1. Korintherbrev 15:58: ”Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.”
  • En venlig gestus: Vis påskønnelse til en mentor eller underviser, der har haft en positiv indvirkning på dit liv. Vær så specifik som muligt. Det kunne ske ved at skrive et brev eller gerne fortælle det personligt.

Det er muligt at finde yderligere materiale (på engelsk) om udfordringen til næstekærlig faste – blandt andet til promovering på sociale medier på adressen sar.my/spirituallife

Scroll to Top