Næstekærlig faste – dag 10: Vis overbærenhed

I fastetiden gives her en daglig udfordring til, hvordan man fra askeonsdag til påskedag kan ’faste’ fra sit personlige forbrug af tv, søde sager eller sociale medier mod til gengæld at vægte venlige handlinger, kvalitetstid og støtte til andre.

Sammen med et skriftsted fra Bibelen til refleksion bringes en konkret opfordring til efterfølgelse.

Opfordringen i dag, lørdag den 24. februar lyder således: Vis overbærenhed!

  • Skriftsted: Kolossenserbrevet 3,12-13: ”Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed.  Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.”
  • En venlig gestus: Foretag en venlig gestus mod en, du har haft uenigheder eller konflikter med.

Det er muligt at finde yderligere materiale (på engelsk) om udfordringen til næstekærlig faste – blandt andet til promovering på sociale medier på adressen sar.my/spirituallife

Scroll to Top