Næstekærlig faste – dag 16: Fasthold en venlig tone

I fastetiden gives her en daglig udfordring til, hvordan man fra askeonsdag til påskedag kan ’faste’ fra sit personlige forbrug af tv, søde sager eller sociale medier mod til gengæld at vægte venlige handlinger, kvalitetstid og støtte til andre.

Sammen med et skriftsted fra Bibelen til refleksion bringes en konkret opfordring til efterfølgelse.

Opfordringen i dag, lørdag den 2. marts lyder således: Fasthold en venlig tone.

  • Skriftsted: Efeserbrevet 4,31-32: ”Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.”
  • En venlig gestus: Vælg bevidst at være venlig i både ord og handling, særligt i udfordrende situationer.

Det er muligt at finde yderligere materiale (på engelsk) om udfordringen til næstekærlig faste – blandt andet til promovering på sociale medier på adressen sar.my/spirituallife

Scroll to Top