Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Indiens sydøstlige territorium.

Bønnefokus 19. – 25. august 2024
Indiens sydøstlige territorium
Territorialledere: Obersterne Lalbulliana Tlau og Lalnunhlui Khawlhring 

Bønneemner:

Bøn til Gud for vore soldater:

  • for et stadigt bedre indbyrdes forhold blandt vore soldater og for deres forståelse og engagement i korpsudvikling. Bed om, at folk må stå sammen og tage ansvar for den lokale mission.

Bøn til Gud for vore officerer:

  • for nye aspiranter. Forskellen mellem antallet af officerer der pensioneres og antallet af officerer, der udnævnes, bliver stadigt større og giver anledning til bekymring. Ligeledes ser vi et stigende behov for korpsofficerer.
  • for officersskolen og dens undervisere. 
  • for vore aktive officerer. En række aktive officerer er i den senere tid blevet forfremmet til herligheden. Bed derfor gerne om godt helbred for alle i aktiv tjeneste. Bed også på en særlig måde for korpsofficerer, der udvider arbejdet på fjerntliggende steder – både for deres personlige og missionsmæssige behov.
  • for lederpotentiale i territoriet – at mennesker med lederevner må udrustes gennem relevante lederudviklings-programmer, og at flere kvinder må indgå i lederskab.

Bøn til Gud for vore børn og unge:

  • for at vores gudstjenester og programmer må få åndelig indflydelse på vore børn og unge.
  • for skoleelever, herunder dem, der går på Frelsens Hærs skoler i territoriet.
  • for at vort Youth Mission Team må nå ud til mennesker med dens mission og musik.

Bøn til Gud for vore ressourcer:

  • for at bedehuse må åbnes på steder, hvor der aktuelt er behov for at mødes.
  • for at byggearbejdet omkring en ny ejendom til det territoriale hovedkvarter i Nagercoil må føre til et vellykket resultat.

Bøn til Gud for vores mission:

  • om, at vi må identificere nye missionsmarker og muligheder for frelse sjæle.
  • for Catherine Booth College of Nursing. Bed om godkendelse til at vi kan påbegynde efteruddannelse af sygeplejersker på hospitalets campus.
Scroll to Top