Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Østeuropa Territorium.

Bønnefokus 12. – 18. august 2024
Østeuropa Territorium
Territorialledere: Obersterne Richard og Ann Borrett

Bønneemner:

Tak til Gud:

  • for den nyligt afholdte lederskole, der for andet år i træk blev faciliteret af officersskolens rektor og aspirantsekretæren. Vi priser Gud for, at han tilskynder mennesker til at udforske åndeligt lederskab både i deres korps og i territoriet.
  • for de otte kadetter i kadetsessionen Keepers of the Covenant, der forbereder sig på at påbegynde officersuddannelsen i september.
  • for de mange indvielser og dedikationer, der blev udtrykt under ved den nyligt afholdte 30-års jubilæumsfejring i Moldova. Gud velsigner fortsat vor tjeneste i Moldova.
  • for hans fortsatte beskyttelse og nåde over vore officerer i Ukraine. De udfører fortsat en entusiastisk tjeneste under vanskelige omstændigheder.

Bøn til Gud:

  • for officersskolens rektor, major Adrian Roman, skolens vejledere og træningsofficerer samt kadetterne, idet de forbereder sig på sessionen Keepers of the Covenant i september.
  • for de sommerlejre, der afholdes i territoriet – at børn og unge må finde frelse og vokse i erkendelsen af Jesus Kristus.
  • for den rumænske division, idet de fortsætter deres fejring af 25 års tjeneste. Vi takker Gud for deres trofasthed. Bed især for de festligheder, der er planlagt til slutningen af august. Må denne tid være opløftende og blive til et vendepunkt for Frelsens Hærs arbejde i Rumænien.
  • om, at krigen i Ukraine må ophøre. Alt for mange liv er gået tabt på begge sider. Bed om, at vi må træffe kloge valg, så Frelsens Hær, når freden kommer, må være i en god position til at hjælpe familier til at genbygge deres tilværelse.

Østeuropa territorium består af følgende lande: Bulgarien, Georgien, Moldova, Rumænien og Ukraine.

Scroll to Top