Frelsens Hær i Nakskov melder om vækst i form af nye medlemmer.

Ved cafégudstjenesten i søndags havde Nakskov korps således glæden af at optage to nye civile medlemmer.
De nye medlemmer, Freddy Hansen og Henrik Høgsholm, har gennemført et forløb med medlemsundervisning, ligesom de deltager i korpsets undervisningstilbud, ’rundt om bordet’, hvor der samtales om liv og tro. I tillæg er de også begge frivillige i korpsets genbrugsbutik.
Optagelsen blev forestået af korpsets ledere, kaptajnerne Chris og Louise Hull, der glæder sig over forstærkningen samt den gode skare af mødebesøgende, der var med til at gøre begivenheden til en festdag.

