Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.
Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Korea territorium.
Bønnefokus 24. – 30. august 2026
Korea territorium
Territorialledere: Kommandørerne Kim, Byung-Yoon og Cha, Soon-Sam
Bønneemner:
- Bed om, at alle officerer og soldater i samsvar med territoriets tema for 2026, Witness Through Your Life, må vidne om Guds kærlighed, Jesu tjeneste og Helligåndens kraft gennem deres daglige liv.
- Bed om, at territoriet må opleve rigeligt med menneskelige ressourcer til at udføre sin mission. Må flere unge opleve kaldet til officerstjeneste, og må engagerede underofficerer og lokale ledere blive oprejst op til tjeneste.
- Bed for alle officerers fysiske helbred og åndelige fornyelse. Må de på ny bekræfte deres identitet og lederansvar og tjene med en hellig livsførelse.
- Bed om, at Frelsens Hær fortsat må være stærkt opmærksom på samfundets behov og vor tids udfordringer og aldrig vende det blinde øje til mennesker, der er marginaliserede eller lider.
- Bed for en bæredygtig udvikling når det gælder territoriets aktiver, så det er muligt at sikre tilstrækkelige ressourcer. Må en gennemsigtig og effektiv økonomistyring sikre en langsigtet bæredygtighed i vort virke.
- Bed om Guds salvelse over The 10,000 Visionaries Project – en femårsplan, der blev implementeret sidste år. Må der gennem dette projekt dag for dag stå engagerede soldater frem, således at Frelsens Hærs mission i Korea kan vokse og få stor gennemslagskraft.
- Bed om, at Frelsens Hærs identitet må blive stærkt forankret i Cambodja. Må der udvikles bæredygtige langsigtede strategier, og må der opnås et frugtbart samarbejde med offentlige myndigheder samt sikres de nødvendige ressourcer.

