Frelsens Hærs Retshjælp og Gældsrådgivning på Nørrebro søger nye frivillige rådgivere

Frivillige med styr på paragrafferne og økonomisk sans søges til rådgivningstjenesten i Nørrebro korpscenter, der arbejder ud fra seks lokaliteter i København.

Når mennesker går i gældsfælden eller farer vild i lovjunglen, får de travlt i Frelsens Hærs Retshjælp og Gældsrådgivning på Nørrebro.

Her stiller en hær af frivillige rådgivere deres kompetencer til rådighed, mens de samtidig høster vigtige erfaringer fx i forhold til deres studier.

Lige nu søger rådgivningstjenesten nye frivillige til de seks forskellige steder, hvor rådgivningen – i København N, NV, Ø og S. samt Husum – finder sted.

Som frivillig rådgiver indgår man i teams og yder personlig rådgivning sammen med en makker, ligesom man naturligvis bliver ’klædt godt på’ til arbejdet.

Ansøgningsfrist den 5. august – eller så hurtigt som muligt. Spred gerne ordet og læs mere ved at klikke her.

Scroll to Top