Frivillig Fredag – en hyldest og en invitation til frivillige

Siden 2011 har den sidste fredag i september været national frivillighedsdag. Dagen har fået navnet Frivillig Fredag og er både en hyldest og en invitation til frivillige, der gør en forskel for andre.

Hver dag årets rundt gør tusindvis af frivillige en forskel i Danmark. Det markeres hvert år den sidste fredag i september under overskriften Frivillig Fredag, som en særlig anerkendelse til de mange, der stiller op for andre.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er hver tredje dansker over 16 år engageret i frivilligt arbejde. Blandt disse yder en hær af frivillige også en vigtig indsats i Frelsens Hær. I genbrug, i væresteder, i familiearbejde, i integrationsarbejde, i børne- og ungdomstilbud og mange andre målgrupper. Stor tak til jer!

Meget afhænger af de frivillige. Derfor er Frivillig Fredag også en anledning til at invitere flere med i det frivillige fællesskab. Under hashtagget #spørgiseptember og #vildumed er dagen således en hyldest med en indbygget invitation.

Vil du være frivillig i Frelsens Hær, er et godt sted at starte, adressen: www.frelsenshaer.dk/bliv-frivillig

Scroll to Top