På vegne af Frelsens Hærs bønnekæde opfordrer oberstløjtnant Bo Jeppsson til hver dag klokken 12.00 at lægge alt andet til side for at bruge fem minutter i bøn under den nuværende situation.
Bønnekæden indbyder til, ja, faktisk opfordrer hele Frelsens Hær til at komme sammen i fælles bøn. Hver dag klokken 12.00 mødes vi til fem minutters bøn, helst på vores knæ.
”Uanset andre aktiviteter, lad os hver dag klokken 12.00 i fem minutter råbe til Gud om hjælp og frelse.”
Uanset andre gøremål eller pligter lægger vi disse til side i fem minutter for sammen at søge Gud i denne sårbare tid, hvor så mange mennesker i vores verden og i vort land lider på grund af den igangværende coronapandemi.
Når Danmark nu løsner op for sine restriktioner, kan meget komme at blive mere vanskeligt.
Vi beder nu hvert korps omgående gennem de forskellige kanaler, der er til rådighed for os at informere hver soldat og civilt medlem om dette opråb, hvor vi søger Gud sammen.
Hvor du end er i vort land, så lad os uanset andre aktiviteter, hver dag klokken 12.00 i fem minutter råbe til Gud om hjælp og frelse. Vi beder for alle dem, der lider under corona-pandemien. Vi beder om menneskers frelse!
Nu beder vi!
Med ønske om Guds rige velsignelse.
Oberstløjtnant Bo Jeppsson
Ass. programchef
///
Se også poster herunder: