Indsættelsesgudstjeneste for oberstløjtnanterne Jan og Kjersti Risan – link til livestreaming

Hvis nogle rundt omkring i landet (og måske udlandet) ønsker, de kunne overvære indsættelsesgudstjenesten for oberstløjtnanterne Jan og Kjersti Risan i Templet, men ikke har mulighed for at møde fysisk op, skal man ikke fortvivle. Det er nemlig blevet besluttet, at gudstjenesten livestreames.

Det er således muligt at overvære indsættelsen af Frelsens Hærs nye territorialledere for Danmark og Grønland her på FH-portalen onsdag den 25. august kl. 19.00. Linket til dette kan ses herunder og vil være aktivt fra gudstjenestens start.

Som tidligere omtalt på FH-portalen tiltrådte Jan og Kjersti Risan formelt deres nye ansvar som territorialledere den 1. august. Ved indsættelsesgudstjenesten onsdag den 25. august klokken 19.00 markeres lederskiftet imidlertid også officielt, hvilket sker i Templet på Frederiksberg Allé 9 i København.

Indsættelsen foretages af kommandørerne Gudrun og Carl Lydholm, ligesom officerer fra hele landet vil være til stede. Herudover medvirker Valby Musikkorps, sangere fra Templet og Valby korps samt en lovsangsgruppe.

Alle er hjerteligt velkomne til at møde fysisk op og være med. Men har man ikke mulighed for dette, er man som nævnt ligeledes velkomne til at tage del i fællesskabet online via linket herunder.

Scroll to Top