”Det kristne håb – om blå himmel over den mørkeste sky. Det som så ud som fiasko og nederlag for disciplene, blev vendt til glæde og en uforudsigelig sejr. Dette er et tidløst håb, som er ekstra vigtigt at tro på i svære tider, som vi nu oplever.”
Sådan lyder det blandt andet fra Frelsens Hærs territorialleder, oberstløjtnant Jan Risan, om det kristne opstandelsesbudskab i en hilsen, der i dag bringes på Danske Kirkers Råds facebook-profil.

Her er en række danske kirkeledere i løbet af påsken blevet bedt om at sætte ord på påskens betydning, både personligt og i forhold til deres respektive kirkelige traditioner.
Budskabet må naturligvis gerne både likes og deles videre på sociale medier.