Et trykfrisk eksemplar af Krigsråbet er på vej, men desværre en smule forsinket denne gang. En læse- og bladrevenlig udgave af bladet er til gengæld mulig at læse online via linket herunder.

Det er naturligvis beklageligt, at den næste udgave af Krigsråbet lader vente på sig, hvilket skyldes lidt forsinkelser i processen. Der går således yderligere et par dage, før det er tilgængeligt på print.
Da forventningens glæde som bekendt er den største, kan anledningen imidlertid benyttes til at slå et lille slag for indholdet i bladet.
Her kan man blandt andet læse om kronede dage på årets landslejr, der i sommer forenede børn og unge fra hele landet i et stærkt fællesskab.

Man kan også tage på langfart til ’Afrikas hjerte’, Malawi, hvor et danskstøttet projekt de seneste tre år har givet bedre livsvilkår, fødevaresikkerhed og økonomisk selvstændighed for landmænd og -kvinder.
Er man til bøger, rummer bladet også en teaser om en aktuel bogudgivelse af Carolyne Kaddu Rasmussens, der fortæller om sin opvækst i samt flugt fra Uganda til Danmark og hendes liv her – som blandt andet ad et par omgange har ført hende til et værdsat engagement i Frelsens Hær.

Dette og meget mere kan man inden længe læse om på print, men som nævnt også allerede nu i en læse- og bladrevenlig online udgave. Klik blot her eller på et af billederne til højre.
God læselyst!