Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder USA Vest-territorium

Bønnefokus 19. – 25. december 2022
USA VEST-TERRITORIUM
Territorialledere: Kommandørerne Doug og Colleen Riley

Bønneemner:

  • Hjemløseindsats. Bed for vores hjemløseindsats og bestræbelser på at få hjemløse i bolig og ind i plejeforløb. Der er mange hjemløse i USA’s Vest-territorium, især teenagere, der ikke har nogen steder at gå hen og føler sig uelsket. Bed om, at vi kan skabe løsninger, der hjælper mænd, kvinder, drenge og piger op og ud af deres situation. 
  • Fornyelse. Bed sammen med os om åndelig fornyelse i vort territorium. Vi tror, at vi er midt i det og ønsker at fortsætte med at være trofaste mod Gud gennem alt, hvad han kalder os til at gøre.
  • Aspiranter. Bed om, at mænd og kvinder fortsat må besvare kaldet fra Gud til fuldtidstjeneste i Frelsens Hær som officerer.
  • Juleindsats. Bed for vore officerer, ansatte og frivillige på feltet, der står midt i julen mange forberedelser og gøremål.
  • Officerer. Bed om, at Gud fortsat må velsigne og udruste vore officerer, idet de dagligt tjener for at formidle håb og de gode nyheder om Jesus Kristus hver eneste dag.
Scroll to Top