Fra februar til maj 2023 inviterer kommandør Bronwyn Buckingham, verdenssekretær for åndeligt liv og udvikling, den internationale Frelsens Hær til at forenes i bøn for Frelsens Hærs ledere – hver uge med fokus på et konkret aspekt ved lederskab.
Bøn om integritet
Nådige Herre Jesus!
Tak fordi, vi kan se på dig som vor perfekte rollemodel for integritet. Mens du levede og ledte blandt mennesker på jorden, som konstant forsøgte at få dit ord og motiver til at betyde andet, end det, du havde til hensigt, forblev du til stadighed at være den, du hævdede at være og gøre, hvad du lovede at gøre.
Vi beder dig, Helligånd at give styrke til, at den samme konsekvens i personlig karakter og ledelseshandlinger må præge vore ledere i dag, for vi tror, at hver enkelt af dem ønsker at afspejle Jesus i alle aspekter af deres liv.
Må vor bevægelse være udrustet med ledere, hvis oprigtige ønske er at være tro mod den, du har skabt dem til at være, værdsætte og bruge deres styrker til dine formål og vedgå deres svagheder i ærlig ydmyghed – samt give andres visdom mulighed for at komme til orde og føre til udvikling.
Vore ledere fremstår som meget synlige repræsentanter for vores bevægelse – til tider måske det eneste, andre kender til Frelsens Hær. Derfor beder vi om, at du giver dem mod til virkelig at afspejle Kristi karakter gennem deres ord og handlinger til enhver tid.
Tak Jesus for at være absolut sådan, som du hævdede at være.
Hold altid vore ledere tro mod den, de er i Kristus.
Amen.
Bønneinspiration
Det er muligt at finde inspiration til bønnefremstødet for Frelsens Hærs ledere på adressen https://sar.my/prayingforleaders
Samme sted er det også muligt at lytte til en videooptagelse af bønnen herover – samt ved at klikke her.