”Sammen med sandheden om, at Kristus døde én gang for alle, gælder også den sandhed, at han lever, og fordi han lever, kan vi leve. Dette er essensen i påskebudskabet,” skriver general Brian Peddle i sin påskehilsen.
Påsken falder i år få uger før, territorialledere fra hele Frelsens Hærs verden samles i London for at vælge en ny general. Privilegiet og tjenesten som internationale ledere nærmer sig afslutningen for kommandør Rosalie og mig, og vi tilstræber at fuldføre det, vi havde sat os for at gøre. Men inden længe bliver vi nødt til at sige: ’Det er fuldbragt’.
Så når jeg reflekterer over påsken, drages jeg af Jesu ord på korset: ’Det er fuldbragt’. Men hvor meget større dybde har ikke disse ord på Jesu læber, som de gengives i Johannesevangeliet 19,30. Hans jordiske liv og tjeneste – det største af alle menneskeliv og det mest vidtrækkende af al form for tjeneste – var fuldbragt.
Det er fuldbragt.
Men ordene ’Det er fuldbragt’ får endnu større vægt, når vi tager med i betragtning, at Jesus udtalte dem på sit eget sprog, aramæisk, hvor de udtrykker en fuldstændig overgivelse – inden sin død.
I Kristus overgav den udødelige Gud sig frivilligt og fuldstændigt til at blive menneske. Ved at gøre det oplevede han smerte, lidelse og døden selv. Paulus gentager dette i brevet til Filipperne 2, 5-8, hvor han skriver: ”I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.”
Jesus iklædte sig vor menneskelighed. Han forstår os. Han oplevede ekstremiteten og ydmygelsen ved at blive henrettet offentligt. Han identificerede sig med os i den menneskelige erfaring – indbefattet smerte, lidelse og død – helt til slut.
Det er fuldbragt.
Da Johannes senere skrev sit evangelium på græsk, skrev han ‘Det er fuldbragt’ som Jesu sidste ord med brug af et begreb fra finansverdenen, der betyder ‘alt betalt’. Dermed minder evangelisten os om, at Jesu i sin fuldstændige overgivelse betalte syndens gæld for hele menneskeheden. På korset er vores skyld blevet betalt fuldt ud.
Paulus udlægger termen ’alt betalt’ som et ophør med at tælle vore synder som følge af forsoningen på korset. Han beskriver det således i 2. Korintherbrev 5,19: ”Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser…”. Synd er ikke længere et uløseligt problem – det afgørende er vor reaktion over for en frelser, der har betalt vor skyld fuldt ud.
Det er fuldbragt.
Hebræerbrevet 9,28 minder os om, at Kristus blev ofret én gang for at bære manges synder, inklusive vore, mens Johannesevangeliet 1,29 proklamerer: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”. Det er min synd og din synd.
Det er fuldbragt.
Sammen med sandheden om, at Kristus døde én gang for alle, gælder også den sandhed, at han lever, og fordi han lever, kan vi leve. Dette er essensen i påskebudskabet.
Uanset hvad der sker, forbliver sandheden om Guds handling på vore vegne klippefast. Uanset hvad der sker, er vi trygge i hans hånd og fuldt bevidste om hans hensigt. Uanset hvad der kommer, kan vi leve som ’mere end sejrende’ og ’mere end sejre’ under alle forhold, fordi hans nåde er tilstrækkelig, og han er trofast.
Romerbrevet 5, 8 siger: ”Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere”.
Det er gjort – én gang for alle. Og det ændrer alt.
Det er fuldbragt.
Kommandør Rosalie er med mig i denne varme påskehilsen til dig.
Brian Peddle
General
(Oversigtsfoto: Cdoncel/Unsplash).