Bøn for Frelsens Hærs ledere. Den kommende uge: Bøn om at være til stede

Fra februar til maj 2023 inviterer kommandør Bronwyn Buckingham, verdenssekretær for åndeligt liv og udvikling, den internationale Frelsens Hær til at forenes i bøn for Frelsens Hærs ledere – hver uge med fokus på et konkret aspekt ved lederskab. 

Bøn om at være til stede

Fader Gud!

Dit ord minder os om, at uden dig kan vi intet gøre.

Du er kilden til alt, hvad vi behøver.

Fader, tilgiv vore misforståede forsøg på at løbe gennem livet uden at stoppe – når vi fylder vore dage med gode gerninger, men ikke giver plads til at være sammen med dig.

Hjælp os alle at sætte tempoet ned, forblive rodfæstede i dig og være bevidste om dit konstante nærvær.

Hjælp os at udvikle rytmer, der centrerer vore liv om Jesus, er tæt forbundne med mennesker, bringer glæde og frem for alt ærer dig.

At lede din kirke er krævende. Det kræver tid og energi.

Vi beder om, at vore ledere må følge Jesu eksempel. At de må finde tid til at stoppe op. Tage sig tid til at være sammen med dig. Blive forfrisket og fornyet i dit nærvær. Modtage vision og ledelse, mod og styrke. Give mulighed for at Helligåndens forvandlende arbejde kan finde sted.

Må de blive ledt mere af Jesus
og leve og lede mere som Jesus,
så andre må blive ledt til Jesus. 

Amen.

Bønneinspiration

Det er muligt at finde inspiration til bønnefremstødet for Frelsens Hærs ledere på adressen sar.my/prayingforleaders

Samme sted er det også muligt at lytte til en videooptagelse af bønnen herover – samt ved at klikke her.

Scroll to Top