Officiel velkomst for nye internationale ledere den 3. september

Medlemmer og venner af Frelsens Hær verden rundt inviteres til at overvære velkomstmødet for den kommende general og verdensleder, kommandør Lyndon Buckingham og nye verdenspræsident for Hærens kvindeorganisationer, kommandør Bronwyn Buckingham. Mødet livestreames via Frelsens Hærs internationale hjemmeside.

Den 3. august tiltræder kommandører Lyndon Buckingham som nye general og verdensleder for Frelsens Hær, ligesom kommandør Bronwyn Buckingham fra samme dato tiltræder som ny verdenspræsident for Hærens kvindeorganisationer. Parallelt med dette lederskifte går general Brian og kommandør Rosalie Peddle, på pension.

Præcist en måned senere, søndag den 3. september bydes de nye internationale ledere officielt velkommen, hvilket alle verden rundt er velkommen til at overvære. Velkomstmødet finder sted i Regent Hall i London og ledes af kommandørerne Edward og Shelley Hill, der ligeledes er nytiltrådte som henholdsvis stabschef og international sekretær for Frelsens Hærs kvindearbejde.

Det er ikke længere muligt at få billetter til selv at være til stede i Regent Hall, men mødet bliver livestreamet, hvorfor der er rig mulighed for at overvære begivenheden online. Det sker via adressen sar.my/3sep23

Mødet begynder klokken 15.30 lokal tid – det vil sige klokken 16.30 dansk tid. Allerede fra klokken 16.00 kan man imidlertid nyde en musikalsk optakt ved the International Staff Songsters og International Staff Band, der også medvirker i selve velkomstmødet.

Scroll to Top