Verdensvid bøn for Frelsens Hær

Hver uge formidles fra Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London konkrete bønneemner fra Frelsens Hærs territorier og commands.

Bønneemnerne fokuserer hver uge på nye steder og er formuleret af de respektive territorier og commands. Denne uges bøn gælder Kenyas vestlige territorium.

Bønnefokus 16. – 22. oktober 2023
Kenyas vestlige territorium
Territorialledere: Kommandørerne Joash og Florence Malabi (midlertidigt)

Bønneemner:

  • Efter den politiske uro, vi oplever i landet, og efter mange dødsfald og kvæstelser, påført af politiet i forbindelse med demonstrationer, er vore bønneemner:
    • At der må herske fred i alle landets 47 amter, og at demonstrationer ved Guds nåde må ophøre.
    • Stabilitet i landet efter en tid med politisk uro.
    • At de familier, som har mistet deres kære under demonstrationerne samt de, som er indlagt på hospitalet, snart må komme sig.
  • Syv måneder efter at vor territorialleder, kommandør Margaret Siamoya blev forfremmet til herligheden, er det vor bøn:
    • At territoriet må forblive forenet og fortsætte til Guds ære.
    • At Gud må inspirere Frelsens Hærs internationale lederskab til at udpege egnede territorialledere.
    • At de territoriale programmer for de resterende måneder af året må blive vellykkede.
Scroll to Top