Radiogudstjeneste fra Frelsens Hær i Valby 1. januar 2024 (genhør fra 2021)

Nytårsdag kan man trykke på radioens on-knap og overvære nytårsgudstjenesten fra Frelsens Hær i Valby. Gudstjenesten, som er en genudsendelse fra 2021, sendes på DR P1 klokken 10.03 med Gert Pedersen som mødeleder og major Hanne Wahl som prædikant.

Med radiogudstjenesten 1. januar har man mulighed for at indgå i et bredt fællesskab i hele landet. Mere end 50.000 kirkegængere lytter således med ved højtalerne, når public service-kanalen sender live fra et af landets folke- og frikirker – typisk lidt flere ved kirkelige højtider og ved vintertid.

Mens Frelsens Hær således får mulighed for at formidle evangeliet til en bred kreds af tilhørere, giver transmissionen også mange mennesker en særlig anledning til at lære Frelsens Hær lidt bedre at kende.

Ved gudstjenesten den 1. januar vil mødeleder være Gert Pedersen og prædikant major Hanne Wahl. Han er til dagligt leder for Frelsens Hærs genbrug, mens hun er leder for Frelsens Hær i Templet. Ved gudstjenesten medvirker også Valby Hornmusikkorps.

Årets første radiogudstjeneste kan naturligvis senere genhøres på www.dr.dk/radio/p1/gudstjeneste-radio og sangene som synges kan hentes her

Scroll to Top