Kaptajn Frank Jakshøj kan fra i dag den 25. juni udskifte de røde distinktioner og kalde sig major i Frelsens Hær.
Forfremmelsen markerer femten års tjeneste, som er udført på såvel korps som på hovedkvarteret.

Tidligere i dag blev den formelle milepæl markeret med blomsterhilsen af Frelsens Hærs territorialleder, oberstløjtnant Jan Risan (billedet herover).
Major Frank Jakshøj har i en årrække været fundraising-medarbejder på informationsafdelingen og blev i tillæg til dette sidste efterår koordinator for Fadderskaber.
Tidligere har han blandt andet haft ansvar som korpsleder i Odense, Nyborg, på Grundsvigsvej og på Nørrebro.
Majoren er en del af kadetsessionen Kristi vidner og blev udnævnt til officer fra Frelsens Hærs officersskole i Norge i 2009.

