Medlemsfremgang og rund milepæl fejret i Valby korps

To begivenheder var med til at gøre søndag den 30. juni til en festdag i Frelsens Hær i Valby.  

Under søndagens gudstjeneste havde korpset således glæden af optage to nye civile medlemmer. Det er Henriette Krogh og Jørgen Kofod, der begge har fundet sine pladser som frivillige i korpsets aktiviteter og er blevet en del af korpsets fællesskab.

Korpslederen, major John Wahl forestod optagelsen, hvorefter opmærksomheden også blev rettet mod ham selv.

Tirsdag den 2. juli (i dag) kan han således fejre 40-års jubilæum som officer i Frelsens Hær, hvilket blev markeret med anerkendelse og blomsterhilsen af divisionschefen, major Camilla Thomas, der ligeledes overrakte jubilæumsnålen.

Se billeder fra begge begivenheder herunder.

Scroll to Top