Frelsens Hær i Horsens danner lørdag den 29. august rammen om en skøn lovsangsaften i selskab med FHB&Us lovsangsgruppe LAUDA – et navn, der meget passende betyder ’lovprisning’.
LAUDA består af en gruppe unge fra Frelsens Hær i Vestre Division – og ligesom sammenkomsten for de unge er en mulighed for at mødes til sang og samvær, gælder det samme for alle andre i de vestdanske korps. Håbet er derfor, at mange vil komme og være med.
”Aftenen er for alle. Så fyld bilerne og tag også jeres juniorer og unge med og lad os være fælles om en aften med lovprisning,” lyder opfordringen således fra Thomas Kilsmark, der er Frelsens Hærs musikansvarlige og primusmotor for lovsangsgruppen.
Selvom LAUDA primært består af unge lovsangere, understreges det således, at der hverken er en øvre eller nedre aldersgrænse til arrangementet.
Selve programmet vil vare fra klokken 19.00 til 20.00 – hvorefter der bydes på kaffe, sodavand og hyggeligt samvær.
Udover lovsangstoner vil aften også rumme en kort andagt ved David Christensen, der til dagligt er teologistuderende ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
Hvis man vil opleve salen i Horsens blive fyldt med lovsang – og selv blive fyldt af Guds nærvær – er det derfor blot at sætte kryds i kalenderen og tage med til lovsangsfest i Horsens den sidste lørdag i august.
Se også plakat herunder:


